Så tog vi hul på en etape, vi har været spændt på, for nu var det nemlig slut med vandrestier, og vi måtte klare os på egen hånd, først halvanden dag ud over fjeldene fra Storlien. Og hvad støder man på, når man går midt ude på fjeldet? Et rosa-farvet jagtslot naturligvis! Midt ude i ingenting, mange kilometer fra nærmeste vej ligger der simpelthen et rosa-farvet jagtslot, ejet af en svensk millionær. Et par kilometer fra jagtslottet slår vi vores lejr op, og efter kort tid kommer en helikopter meget lavt ind over vores telt, faktisk så lavt at man kan se passagererne i cockpittet. “Gad vide om jeg trykkede på den forkerte knap på SPOT’en” siger Rasmus med henvisning til vores GPS-sender, som også har en alarmknap, men efter at have kigget lidt på os forsvandt de.
De næste dage har vi gået lidt på vej af og til, og det har regnet i et par dage, og det lille telt har haft hårdt ved at klare 15 timers slagregn. Slagregnen gjorde også at den flod vi havde slået lejr i nærheden af havde øget sin vandstand med en halv meter i løbet af natten, og havde det mest imponerende vandfald. Vi fik også set tre elge i løbet af de første 3 dage. Den ene lå i en grøft og sov ved en lille grusvej, så man kun kunne se ørene stikke op.
Da vi gik fra lejren i forgårs morgen så vi at et dyr havde lagt en gigantisk klat cirka 30-50 meter fra vores telt – vi er overbevist om at det er en bjørn der har været forbi, da vi ikke lige kan forestille os hvilke andre dyr den præstere noget i den størrelse, da vi kunne se at det ikke var fra elg eller ren. Så de sidste par dage har vi sørget for at lave en gevaldig larm, når vi har gået i skoven. Vi har piftet de mest skingre melodier og Rasmus har holdt foredrag om fiskeri, altsammen for at sikre at vi ikke kommer til at overraske en bjørn. Al den skrålen i skoven har også gjort at vi ikke har set nogle elge eller rener de sidste par dage, men vi har til gengæld fundet nogle rigtigt store ren-gevirer på højfjeldet. Vi har set bjørnelort en del gange de sidste to dage, så vores skrålen har nok alligevel haft et formål.
Strækningen fra Storlien til Kallsedet har været meget afvekslende med tætte skove, floder, søer så smukke at man ikke kan løsrive sig, og højfjeld, hvor man kommer højt over trægrænsen og har fri udsigt til horisonten og sneklædte fjeldtoppe 360 grader rundt, og vi har haft den fedeste lejr ved en lille bjergsø, hvor vi badede.
Nu er vi nået til Kallsedet efter 282 kilometers vandring, og regner med at bo på camping en eller to nætter.
 |
| Rosa Jaktslottet...eller Elsas kolonihavehus |
 |
| Vi er i øde skove og må navigere gennem terrænet selv. På denne strækning så vi en del bjørnelort, og Rasmus holdt højlydte foredrag om fluebinding for at skræmme bjørnene væk fra vores vej |
 |
| Rensjön. Vi blev hængende i flere timer og badede og fiskede |
 |
Vandring uden stier...nogle gange har vi mere succes med
at finde den letteste vej gennem landskabet end andre |
 |
| I løbet af natten steg vandstanden i floden vildt |
 |
| Sveriges vildmark, når den er bedst |
 |
| Vi fandt en del gevirer på denne strækning |
 |
| Perfekt lejrplads ved en lille klar bjergsø |
 |
| Aftenudsigten over Norge |
