Helikopter rundflyvning

I anledning af at vi begge har fødselsdag om kort tid besluttede vi at give hinanden fødselsdagsgave her i Klimpfjäll, nemlig en rundflyvning i helikopter over de fjelde vi skal gå de kommende dage. Og vi kan kun sige at vi har flot vandring i vente. Vi fik set stejle klippeskrænter, langstrakte floddale, serpentinagtige-snoede flodløb, og rener der er gået i myggely på den tilbageliggende sne, samt Norges snedækkede fjeldkæde.

Vi vil pointere at vi stoppede og startede samme sted, så ingen anklager om snyd med vandringen, tak

Rener på en snefane

Hytteferie

“Hvis den her sti skulle have et navn, skulle det være akvadukten” lyder det fra Rasmus, og det må jeg sådan set give ham ret i, for vi er nærmest havnet i et vandland. Den dag vi vandrer fra Gäddede, står regnen ned i stænger, så vores regntøj må give op overfor vandmængderne, der vælter ned fra oven. Og landskabet vi går i er myr (det vil sige et moseagtigt, svuppende landskab, som konstant ligger under 10-15 centimeters vand, og hvor man forsøger at hoppe fra græstue til græstue for at holde fødderne tørre) så også støvlerne må give op overfor det konstante fodbad.
Selv renerne står og skutter sig, og ryster kaskader af vand af pelsen, lidt som når en stor, våd hund ryster sig.
Heldigvis er der på strækningen fra Gäddede og nordover etableret et netværk af hytter, hvor man kan gå ind og varme sig og tørre tøjet lidt, så det har vi benyttet os flittigt af. Efter en optænding i brændovnen steg temperaturen til 32 grader i hytten i løbet af en halv time, så der var en varme og luftfugtighed som i et drivhus.
Landskabet vi har gået igennem har været utroligt smukt, og vi har igen set mange rener. På de fem dage mellem Gäddede og Klimpfjäll har vi mødt andre fjeldvandrere to gange – det er første gang vi møder folk i fjeldet siden dagen før vi kom til Storlien, cirka 20 dage tidligere.
Der ligger stadig meget sne i fjeldet, og lidt op i højden står buskene stadig med små knopper og er endnu ikke sprunget ud, selvom vi næsten er i august. Vi har talt med flere lokale, som siger at ingen kan huske at der tidligere har ligget så meget sne tilbage om sommeren.
Et par dage inde i strækningen har vi heldigvis også fået godt vejr, og den ene dag passerer vi gennem Ankarede, en lille sameby, hvor vi er så heldige at der er en café, der serverer vafler. Da den søde dame i caféen hører at vi har gået helt fra Grövelsjön giver hun os en pose med kager til vores aftenkaffe – sikke en utrolig venlighed vi har mødt hele vejen.

En nødhytte på dagens højeste bjergpas.
Vi holdt pause og spiste frokost her.
Vinden kan åbenbart være barsk her, for lokummet var blæst omkuld

Det er luksus at kunne komme indenfor i pauserne

Rödfjellet

Den lille ovn på størrelse med en skotøjsæske giver nok varme til
at vi kan tørre vores gennemblødte tøj

I samelandsbyen Ankarede fik vi vafler på caféen

De flinke mennesker på caféen gav os en pose kager med,
da de hørte hvor langt vi havde gået

Vandfald udenfor Ankarede

Meget fin overnatningshytte før Klimpfjell

Myggene har sat menneskejagten ind

De 1000 søers land

Fra Rörvattnet kom vi op på et smukt fjeldplateau med tusindvis af søer spredt som blå juveler ud over det hele, og stejle snedækkede fjelde som baggrund.
Som snegle bevæger vi os igennem dette labyrintagtige landskab, også vi med vores hus på ryggen. Men hvis der er noget der kan få sneglene op i omdrejninger er det en truende kafferationering, så efterhånden som det er svundet i mokka-reserverne er vores tempo steget, så vi har gået denne strækning en dag hurtigere end forventet (og undgik med nød og næppe at løbe tør for kaffe).
Under en af vores pauser fik vi besøg af en nysgerrig ren, som bare stod og kiggede mærkeligt på os, og nærmede sig os forsigtigt, til den alligevel besluttede at gå i en bue udenom, ikke mere end 10 meter fra os.
Højt oppe på fjeldplateauet ligger en same-landsby som vi har passeret igennem. Tilsyneladende var der ikke nogen hjemme, men sjovt at se var det alligevel. Især var vi imponerede over en traditionel kåte med solceller.
Vi vidste at vi ville komme forbi et rigtigt stort vandfald, Hallingå-fallet – alligevel blev vandfaldet en positiv overraskelse. Vi nærmede os den brusende lyd af vandet, og lige da vandfaldet kom til syne, viste der sig en dobbelt regnbue i vanddampen over faldet. Vandfaldet har et fald på 43 meter, og har dannet en meget stejl og dyb kløft, og vi har hygget os mange timer ved vandfaldet med bål, tebrygning og aftensmad.

Nu er vi nået til Gäddede efter 477 km, og de søde mennesker på campingpladsen har budt os på lokaløl, da de hørte hvor langt vi har gået.

Vi har fundet en lejrplads på en lille badestrand

Vi holder pause og kigger ind over de snedækkede fjelde, der markerer den norske grænse

Så er det fyraften.
Vi er klar til at rykke i teltet og drikke te og læse Wallander-krimier

I samelandsbyen så vi denne kåte med solceller

En regnbue tegner sig ofte over Hallingsåfallet

Vi sov ved vandfaldet og havde det helt for os selv om aftenen og morgenen

Vandfaldet har lavet en flere kilometer lang dyb kløft

Ved ankomst til Gäddede bød de flinke folk på campingpladsen os på lokalbrygget øl

Ny rygsæk

Fra Kallsedet ventede der os igen en meget afvekslende strækning uden stier, hvor vi har måttet skifte mellem nogle stræk på små grusveje i skoven, hvor der maksimalt kommer en lille håndfuld biler forbi om dagen, og nogle stræk, hvor vi selv må navigere over fjeldet, gennem sumpede områder, gennem sten og op og ned af stigninger, samt en enkelt vadning over en flod. Bonussen ved at færdes i et område uden stier er at vi kommer ud nogle steder, som er fuldstændigt uberørt af mennesker, og har al denne fantastiske natur til os selv – så langt øjet rækker er der fjeldtoppe bag fjeldtoppe, søer, floddale og stejle fjeldsider – tænk at man kan finde så storslået og uberørt natur i vores naboland. Vi har fået set et par elge mere, og den ene var temmelig upåvirket af at møde os, så vi havde fornøjelsen af dens selskab i lang tid.

Vi måtte forlade Kallsedet uden at have fået ordnet problemet med Elsas (helt nye) rygsæk, som er gået op i en syning, og ikke en hvilket som helst syning, men den syning, hvor skulderremmen er syet fast på rygsækken, noget der potentielt kunne betyde et alvorligt problem for Rasmus, som så skulle bære det hele (he he).

 Stor er vores overraskelse da vi efter to dages vandring uden at have mødt nogle mennesker har slået lejr ved en flod, og en mand kommer gående imod os og siger “I have a special delivery for you, a new backpack”. Det er den helt utroligt søde og venlige ejer af Kallsedets Fjeldcenter, som er kørt ud til os med en ny rygsæk, som Helsport har sendt. Han har fundet os ud fra vores SPOT-koordinater, og er vandret ind fra nærmeste vej. En kæmpe tak til Kallsedets Fjeldcenter for deres venlighed og store hjælp.

Vi er nu nået til Rörvattnet, hvor vi er gået i ly for regnen på campingpladsen, hvor vi er kommet ind i en stue med brændeovn og biografsæder og har fået serveret lækker mad, kaffe og tænker på at bestille en portion vafler.

Hviledag i Kallsedet. Vi hygger os med grillmad

Perfekt lejrplads ved elven. Stor var overraskelsen,
da en mand kom gående ned langs elven med en ny rygsæk til Elsa.
 Det var den flinke ejer af campingpladsen, vi boede på to dage tidligere

Vi har samlet tørt brænde til et bål

En elgkalv gumler løs

Elgen virker til at være ret ligeglad med vores tilstedeværelse

Rasmus studerer kortet.
Vi vandrer uden stier og finder selv vej gennem landskabet

Søer, fjelde og skove så langt øjet rækker.
Den skandinaviske vildmark er fantastisk

Alle reners bedstefar har smidt geviret her